Pårørende pårørte: – “Må jeg gerne give ham et kram. “

Af Bjarke Hunderup Uhl Pedersen

I en retssag er der mange perspektiver, hvem har skylden? Hvilke konsekvenser får det for de tiltalte? Men et af de spørgsmål, der ikke bliver stilt ofte, er hvordan de pårørende har det.

I retssal B i Horsens byret går to mænd i dynejakker ind i retslokalet, begge mænd er mandsopdækket af politifolk. Den ene af to betjente i uniform, den anden af to betjente i civil. De to mænd, der til dagligt arbejder som skraldemænd, er tiltalt for våbenbesidelse og salg af euforiserende stoffer.

Den 17 januar 2023 banker politiet formegentlig på, på en adresse i Hedensted. Efter de har introduceret dem selv, leder de adressen igennem. På stueetagen finder de ikke så meget, men så finder de et pengeskab i kælderen. Pengeskab indeholder lidt forskelligt, men det vigtigste den indeholder, er en pistol og en lille pose med hvidt pulver. Nu står de her, godt 10 måneder senere, tiltalt for 9 forhold, imens dommeren kommer ind i lokalet.

Det første man lægger mærke til når man går ind i lokalet er den trykkede stemning. Vi befinder os i Retten i Horsens største retssal, der går dog ikke længe før en person fra retten i Horsens kommer hen og spørger om der er brug for flere stole. ”Er de fleste af jer pårørende? ” Spørger han, folk mumler lidt hist og her og der bliver ikke rigtig kigget i nogen retning, alligevel tager medarbejderen ekstra stole frem. Da retsformændene og domsformændene tager plads i deres stole, opstår der igen forvirring, hvor er den ene tiltalte? Han er på vej, men der er dårlig trafik, oplyser en af forsvarene. Retsformanden meddeler at det er svært at føre en straffesag mod nogen, der ikke er dukket op og kalder derfor til pause.

Så nu sidder de tilhørende og venter, hver gang døren til retssalen åbner er det som om der går et sus igennem de pårørende, ”er det ham?” ”kan sagen endelig gå i gang?” men der går alligevel lidt tid før den tiltalte kommer ind ad døren mandsopdækket af to civilklædte betjente. Igen opstår der mumlen blandt de tilhørende, må vi vinke? Hvad må vi overhovedet?

Retssagen går så småt i gang, anklageren læser forholdene op, retsformanden spørger om forsvaret har nogle protester, og den 1. tiltalte skal afhøres af anklageren. Den store tiltalte mand, sidder krumrygget i den roterende kontorstol bag vidneskranken. Anklageren går i gang med sin afhøring, der primært bliver svaret med ”ja” ”nej” og ”det kan jeg ikke huske.” Midt i retssagen afbryder retsformanden, for at henvende sig til de tilhørende. ”jeg vil gerne bede dig om ikke at sidde på din telefon under retssagen og i hvert fald slukke den. ” den tilhørende slukker med et overrasket blik sin telefon og retssagen kan fortsætte.  

Efter nogets tids afhøring beder anklageren om pause, hvilket retsformanden nikker ja til. Den tiltalte, der stadig er mandsopdækket af to civilbetjente, skal på toilettet. På vej ud møder han en kvindelig pårørende. ”må jeg give dig et kram? ” spørger hun. Den tiltalte stammer lidt uforståeligt, i stedet svarer en af betjentene, at det må hun desværre ikke. Alligevel, tager hun og sin hånd og holder om hans kind.

Efter endnu en afhøring tager mig og de resterende journalister hjem, for os af dagen og sagen færdig, men for de tiltalte og pårørende er den først lige begyndt.

6-årige Emma døde i et minut

På hospitalet i Skejby stopper 6-årige Emmas hjerte med at slå. I et helt minut er hendes indre organer helt nedkølet. I dette portræt fortæller Emma om hendes sygdomsforløb og hendes videre liv efter hendes eget dødsfald.

Af Bjarke Hunderup Uhl Pedersen

Skulle være stoppet i næseborene

Et par måneder forinden får Emma fuso bakterien ind i sit system. Bakterien, der oftest bliver filtreret og dræbt ved næseborerene, gik ind i hendes blodbane, og gjorde hende alvorligt syg. Det var en stressende tid for den 6-årige pige, der ikke kunne gå i skole på lige vilkår med sine klassekammerater. Hun kunne faktisk slet ikke gå i skole. I 6 uger er Emma indlagt. De utallige blodprøver og det faktum at hun ikke kan spise, skræmmer hende. ” Jeg havde frygt for, næste gang jeg skulle have taget en blodprøve, frygt for jeg kunne ikke finde ud af at spise” siger hun. Der ligger hun altså i 6 uger, og så stopper hendes hjerte.

” Det var til sidst i forløbet, jeg begyndte at få noget saltvand ind i mit blod, og det saltvand jeg fik ind i mit blod, var for koldt, så hele min krop blev nedkølet, og det resulterede så i, at jeg flatlinede. ” I et minut prøver de at få Emma genoplivet, og det virker heldigvis også til sidst. 2 dage efter hjertestoppet er hun kureret, fysisk.’

Har sat varige mén

Emma kom rask hjem fra hospitalet, men oplevelsen har sat sine spor. I tiden efter skulle den 6-årige til utallige blodprøver og undersøgelser, fordi sygdommen var så sjælden. I tiden efter har Emma haft svært ved at være i en hospitals setting. Det er også noget, hun meget tænker over, især som kvinde der måske skal føde senere i livet. Hun nævner, at hun faktisk er mere bekymret for at få drop end selve oplevelsen at føde. Hun har også svært ved at gå til lægen, f.eks. har hun tidligere haft et modermærke, som hun ikke er gået til lægen med, fordi hun ikke føler sig tryg hos lægerne.

Hun fortæller også om, hvor hårdt det var, da hun skulle have corona vaccinen: “Da jeg under corona skulle have taget vaccinen, det er noget af det værste, jeg kan komme i tanke om. Sådan både nåle og læger. “

Men det er ikke kun dårlige ting oplevelsen har givet med sig. Oplevelsen har nemlig fået hende til at værdsætte livet på en helt anden måde. Hun har også knyttet et meget stærkt bånd til sine forældre. Emma opfordrer generelt til at vi passer på hinanden, når vi f.eks. viser klip med nåle eller blod i tv’et.

Hello world!

Welcome to Mediajungle.dk. Once you’ve read these messages, you can either edit or delete this post.

IMPORTANT:If you wish your site to be visible outside of the Mediajungle-community, you will need to change the settings in Dashboard -> Settings -> Reading.

Please note 1: We will auto delete accounts (including all content), where the owner has not logged in for two years.

Please note 2: Your site must have some relation to your activities at The Danish School of Media and Journalism. If this is not the case, please choose another blog service.